Da Marie-Louise som 42-årig fik diagnosen autisme, oplevede hun en stor lettelse. Endelig havde hun en forklaring, der stemte overens med de udfordringer, hun altid havde kæmpet med.
– Med diagnosen blev mit selvhad erstattet af empati for mig selv, fortæller hun.
Som EN AF OS-ambassadør deler Marie-Louise åbent sin rejse – fra at føle sig misforstået og forkert til at finde håb og styrke i en sen diagnose.
– At forstå mine livsbetingelser giver mig magten til at slippe umulige forventninger. Og jeg føler, at det giver mig plads til det, der kan lykkes, siger hun.
I dag tør hun tro på, at livet kan rumme bedre livskvalitet.
|