Klik og se nyhedsbrevet i din browser, så får du billederne med!
 
Nyheder fra PsykInfo Midt // september 2026
 
 

Når man står i skyggen af psykisk sygdom

 

Når psykisk sygdom rammer en familie, påvirker det alle – ikke kun den, der er syg. Hverdagen kan blive svær, uforudsigelig og fyldt med bekymringer og modsatrettede følelser, og nogle børn risikerer at komme til at stå i skyggen af det svære.

Mød Sine og Mathilde, mor og datter, som fortæller om deres oplevelser, da Mathildes storesøster var syg med skizofreni. Hvad kan man gøre som forælder for at være der for både de syge og de raske børn?

Psykiatrisk ergoterapeut og børnerådgiver Ellen Henriksen fra Psykiatriens Hus i Aarhus fortæller om mulighederne for at få hjælp og giver redskaber til at tale om psykisk sygdom i familien.

📅 Onsdag den 30. september kl. 18.00-20.30
📍 Dokk 1, 8000 Aarhus C

 
Køb din billet her
 

Bag diagnosen ADHD, 5. oktober i Lemvig - PTSD, 21. oktober i Favrskov - Austime, 26. oktober i Ringkøbing

Find hele programmet
 
 
 

13 nye ambassadører. 13 personlige historier.

13 nye ambassadører er nu uddannet og klar til at komme ud og fortælle om deres erfaringer med psykisk sygdom.

Ambassadørerne har gennemført vores formidlingskursus, hvor de er blevet klædt på til at fortælle deres historie. De har fået redskaber til at sætte ord på deres oplevelse, så de kan bruge dem til at skabe forståelse og mere viden om livet med psykisk sygdom.

En af de nye ambassadører er Turi, hun er pårøende til en med psykisk sygdom. Hun har valgt at blive ambassadør, fordi hendes søn allerede er en del af fællesskabet. Han har længe ønsket, at hun skulle være med, så hun også kan fortælle sin side af historien.

- Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvor mange lag og farver mennesker og verden har. Det er så vigtigt, at vi sammen spreder det budskab, Turi, EN AF OS-ambassadør.

Nu glæder Turi sig til at komme i gang og være med til at formidle nuancerne i livet med psykisk sygdom.

Det næste, som sker for de nyuddannede ambassadører er, at de skal ud på en følopgaver sammen med erfarne ambassadører.

 
 
 
 
 

"Jeg går fra 0-100 i mine følelser"

 

Sådan beskriver Christina det at leve med sin personlighedsforstyrrelse. Det kan være meget voldsomt.

Christina mærker også, at det påvirker hendes relationer. Hun har mistet mennesker, fordi konflikter, tillid og frygten for svigt kan være svært at håndtere.

Samtidig fylder tankerne om ikke at være god nok meget – og sociale situationer bliver ofte analyseret igen og igen.

En ting, Christina øver sig i, og som hun gerne vil give videre til andre, er:

- Det er vigtigt at huske, en personlighedsforstyrrelse kommer ikke af ingenting. Der er en grund til, at man har det.

Du kan møde Christina til vores temaaften, hvor hun giver et helt ærligt indefra-perspektiv på, hvordan det er at leve med en personlighedsforstyrrelse.

Hun håber, at aftenen kan være med til at nedbryde nogle af de tabuer, der stadig findes – og give både mennesker med en personlighedsforstyrrelse og deres pårørende troen på at udvikling og bedring er muligt.

📅 Tirsdag den 29. september kl. 18.30 - 21.00
📍 Hedensted Bibliotek

Køb din billet
 Send til en ven
 
Send mailen videre til én, der kunne have glæde af den