Er der plads til svære samtaler midt i fest, farver og festivalstemning? Det mener vi - og derfor er vi tilbage på Smukfest igen i år💚 Her er EN AF OS-ambassadører og medarbejdere fra PsykInfo Midt og Psykiatristaben endnu engang gået sammen med Smukfest for at skabe rum for ærlige samtaler om psykisk sundhed og unges trivsel. - Vi vender stærkt tilbage igen i år, fordi vi ved, hvor vigtigt det er at skabe et åbent og trygt rum, der bidrager til, at flere tør tale om, hvordan de har det - også når det er svært, siger Jette Dupont Lauritsen, teamleder i PsykInfo Midt. Du finder os i området Smuk Som Du Er på selve festivalpladsen, og for andet år i træk gentager vi succesen med Frirum på KærligHeden - Smukfests største campingområde. Her skaber vi et åndehul med fokus på unges mentale trivsel. Begge steder kan festivalgæsterne møde ambassadører, der selv har oplevet psykisk mistrivsel. De bringer deres egne erfaringer i spil, når de deltager i samtaler, spil og aktiviteter med gæsterne. Ambassadørerne er der for at lytte, dele deres personlige historier og skabe en tryg atmosfære, hvor festivalgæsterne føler sig forstået. Det skal fremme den åbne dialog og bryde tabuer om mistrivsel og psykiske udfordringer. Ses vi? 👋 #smukfest #smuksomduer #mistrivsel #psykisksundhed
Psykiatrien i Region Midtjylland
Hospitals and Health Care
Viborg, Region Midtjylland 8,133 followers
Find vores jobs på www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/job
About us
Psykiatrien er ikke blot et mangfoldigt og spændende område, men også et meningsfuldt sted at arbejde. I psykiatrien er du del af en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for de udsatte og sårbare i samfundet. Vores vision er bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom - på patientens præmisser. Psykiatrien i Region Midtjylland har cirka 2.900 medarbejdere og består af otte psykiatriske afdelinger og en psykiatristab. Du kan læse mere om vores retningslinjer og vores oplysningspligt ved behandling af personoplysninger her: https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/om-os/presse-og-nyheder/retningslinjer-for-socialemedier/.
- Website
-
http://www.psykiatrien.rm.dk
External link for Psykiatrien i Region Midtjylland
- Industry
- Hospitals and Health Care
- Company size
- 1,001-5,000 employees
- Headquarters
- Viborg, Region Midtjylland
- Type
- Government Agency
Locations
-
Primary
Viborg, Region Midtjylland, DK
Employees at Psykiatrien i Region Midtjylland
-
Jette Stensgaard
Kommunikationsmedarbejder hos Psykiatrien i Region Midtjylland
-
Thomas Koldkur Bitsch
Sundheds-IT og Digitalisering
-
Alexandar Lauritzen
Fysioterapeut • Forflytningsvejleder • Menneskecentreret • Tværprofessionel
-
Karen Karmark
Udviklingskonsulent, Psykiatrien i Region Midtjylland
Updates
-
Hvordan skaber vi bedre, mere helhedsorienterede og sammenhængende patientforløb – i både psykiatri og somatik? 🤝 Det kan du lytte til i Hjernekassen, hvor Charlotte Ulrikka Rask, ledende overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien og Leif Østergaard, overlæge og professor ved Aarhus Universitetshospital og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), drøfter emnet med Peter Lund Madsen. De sætter ord på, hvorfor psykiatri og somatik historisk har været adskilt, og hvilke muligheder den kommende sammenlægning giver. De deler eksempler på, hvordan psykiatri og somatik kan lære af hinanden. Vi skal opdage fysiske sygdomme tidligere hos mennesker med psykisk sygdom og give bedre støtte til dem, der får psykiske vanskeligheder efter somatisk behandling. Charlotte og Leif sidder begge i styregruppen for Dansk NeuroforskningsCenter (DNC), der netop bygger på idéen om at forene psykiatri og somatik i både forskning, diagnosticering og behandling. Den kommende ligestilling og integration giver grobund for endnu flere vigtige samarbejder, hvor vi forener viden og metoder på tværs. 🎧 Lyt til episoden Psykiatri og somatik fra podcasten Hjernekassen i DR LYD. #psykiatri #somatik #forskning #integration #samarbejde
-
I 50 år har specialsygeplejerske Jonna Elisabet Johansen arbejdet for patienternes ve og vel. 43 af årene i Regionspsykiatrien Horsens. Og hun har ingen planer om at stoppe, så længe der er brug for hende🙏 – Det giver så meget mening for mig at føle, at jeg kan være med til at gøre en forskel for den enkelte patient. Det er en stor glæde, når jeg kan se, at indsatsen lykkes, siger Jonna. Der er sket en stor udvikling i behandlingen af patienter i Psykiatrien gennem årene. – Vi er blevet langt bedre til at finde patientperspektivet. Og til bare at være der – at skabe tryghed og ro i stedet for at kræve svar, når patienten har det sværest. Med stor fokus på både faglighed og nye tilgange og tilbud som for eksempel: Ballstick, tyngdedyner og massagestol synes jeg, vi er blevet bedre til at rumme og hjælpe det hele menneske videre, siger Jonna. Jonna lægger vægt på at inddrage sig selv i arbejdet med patienterne. – Man bruger meget af sig selv ved at være nærværende, menneskelig og møde patienterne med ligeværdighed. Jeg bliver ofte spurgt, om ikke det er hårdt at engagere sig i de svære patientforløb, men jeg tror faktisk, det er hårdere ikke at gøre det. Jeg er meget glad for at kunne bruge min erfaring og faglighed i det daglige arbejde, siger Jonna. Mødet med patienterne, tydelig ledelse, gode kolleger med stor faglighed, samt mulighed for videreuddannelse og deltagelse i et forskningsprojekt i forhold til nedbringelse af tvang, har i foreløbig et halvt århundrede været hendes drivkraft. Stort tillykke med det imponerende jubilæum, Jonna! Vi er stolte over at have haft dig med os så længe 💙 #psykiatri #jubilæum #regionspsykiatrienhorsens #sygeplejerske
-
-
Hvordan løfter vi kvaliteten af psykiatrisk udredning og skaber et stærkere fælles sprog i psykiatrien? Svaret begynder med ni engagerede fagpersoner fra Psykiatrien i Region Midtjylland. De har for nylig afsluttet et intensivt trænerkursus i SCAN og PSE, som er interviewredskaber, der er udviklet af WHO. Nu er de klar til at bidrage med viden om diagnostisk interview og psykopatologi på tværs af faggrupper og styrke det fælles sprog i psykiatrien – til gavn for både patienter og kolleger 💪 Kurset bygger på en særlig Aarhus-model, som kombinerer klassisk psykopatologi med blandt andet refleksive kompetencer og digital beslutningsstøtte. Kamilla Pedersen er medicinsk uddannelsesforsker, ph.d. og har understøttet revision af kurset. Hun udtaler: – Med SCAN og Aarhus-modellen viser vi, at Danmark kan bidrage til nye standarder, også internationalt. Stort tillykke til de ni kursister, som har imponeret med deres evne til at omsætte komplekst stof i praksis og deres pædagogiske gåpåmod. Stort tillykke til de nye undervisere 👏 #psykiatri #uddannelse #diagnostik #SCAN #PSE Kamilla P., Yoon Frederiksen, Peter Musaeus, Louise Binow Kjær
-
-
Hvordan møder vi mennesker, når livet gør ondt? Og hvordan arbejder vi med relationer, der kræver både faglighed og menneskelighed? Psykiatrifaglig Sommersymposium 2025 er et særligt tilbud til dig som sygeplejestuderende i Region Midtjylland, der gerne vil blive klogere på psykiatrisk sygepleje – uanset om du allerede er interesseret i feltet eller bare nysgerrig på, hvad det indebærer. I løbet af fire dage får du: ▪️Faglige oplæg om praksis og patientperspektiver ▪️Mødt mennesker, der har erfaringer med psykiatrien – både patienter og personale ▪️Rum til spørgsmål, nysgerrighed og refleksion ▪️Mulighed for at skabe netværk med andre studerende med interesse for relationelt arbejde Det er gratis at deltage, og vi sørger for forplejning alle dage. Arrangementet afholdes den 25. – 28. august 2025 på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Skejby. Læs mere og tilmeld dig via: https://lnkd.in/e-VbXBPd - slå til, mens der stadig er ledige pladser 👋
-
- Jeg holder virkelig af mit arbejde her i Regionspsykiatrien Randers - for uanset hvordan min dag ser ud, har jeg en følelse af at være en del af noget vigtigt 💚 Kom med Susanne Olesen på arbejde. Hun er specialsygeplejerske i psykoseteamet på Klinik 2 i Regionspsykiatrien Randers og har skrevet dagbog fra sin arbejdsdag. 🕑 06.45: Cykler på arbejde Jeg elsker den stille stund på cyklen. Her lader jeg tankerne finde ro og omstiller mig til dagens opgaver. Jeg ser frem til en ny arbejdsdag, for jeg ved, den bringer en masse variation og en følelse af, at jeg gør en forskel for de mennesker, jeg møder. 🕑 09.00 - 10.45: Vejledning af sygeplejestuderende Som klinisk vejleder har jeg ansvaret for at sikre et godt og trygt læringsmiljø og støtte de sygeplejestuderende i deres faglige udvikling. Jeg sætter virkelig pris på de nysgerrige og reflekterede spørgsmål, de ofte kommer med. Sammen drøfter vi deres møde med patienterne, og jeg hjælper dem med at koble teori og praksis. De studerende er vores kommende kollegaer i sundhedsvæsenet, og det er afgørende, at de bliver klædt godt på til at arbejde med psykiatriske patienter. 🕑 12.00: Frokost med mine kollegaer Det er virkelig vigtigt at få tid til at ses med sine kollegaer, både til sparring og for et godt grin. Det giver energi og styrker samarbejdet, når vi tager en pause sammen. 🕑 13.00 - 14.30: Psykoedukationsgruppe Her arbejder jeg tæt sammen med mine kollegaer om at skabe et læringsmiljø, hvor patienterne får vigtige redskaber til at håndtere deres situation. Det føles virkelig givende at samarbejde om at gøre det så meningsfuldt og støttende som muligt for deltagerne. -- Det var et uddrag af Susannes dagbog. Vil du læse mere? 👀 Find hele dagbogen på vores hjemmeside. #psykiatri #sygeplejerske #dagbogfrapsykiatrien
-
-
Som psykiatrisk sygeplejerske i klinik har Mathilde ansvar for sine egne patienter og følger dem tæt gennem hele behandlingsforløbet: Fra de står i deres sværeste livssituationer, til de begynder at mærke håb og bedring 🤍 - Vi skal ikke måle med apparater – vi bruger os selv som et redskab. Så kommunikation og pædagogik er de vigtigste kompetencer i mødet med patienterne, forklarer hun. I klinikken arbejder Mathilde med samtaleforløb, medicinopfølgning og behandlingsplaner. Hun er en del af et tværfagligt team med blandt andre psykologer og læger, hvor faglig sparring og samarbejde er en vigtig del af hverdagen. Ved siden af sit kliniske arbejde har Mathilde også løbende styrket sin faglighed gennem en række kurser og uddannelser: ▫️Klinisk vejlederuddannelse ▫️Arbejdsmiljøuddannelse ▫️Psykopatologi ▫️Kognitiv adfærdsterapi ▫️Afholdelse af familie- og børnesamtaler Det har givet hende nye kompetencer, flere opgaver og mulighed for at forme sin egen rolle i klinikken. På Psykiatriakademiet, https://lnkd.in/gjbHrb7u, kan du både læse om vores introduktionsforløb for blandt andre sygeplejersker og finde kurser, der understøtter din faglige udvikling i Psykiatrien 🧠 #psykiatriakademiet #psykiatrisksygeplejerske
-
Kan vi lære at forstå, hvad kroppen fortæller os? Mange børn og unge oplever hovedpine, træthed og mavepine, uden at der kan findes en klar fysisk forklaring. Det bliver kaldt for funktionelle somatiske symptomer og dækker over, at hjernen og kroppen er overbelastede og derfor siger fra. Hos cirka 4-10 procent af børnene og de unge kan symptomerne blive så alvorlige, at de påvirker hverdagen markant. Psykolog og ph.d. Lina Münker fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling forsker i netop de symptomer. Med afsæt i data fra den store danske fødselskohorte Copenhagen Child Cohort 2000 har hun undersøgt, hvordan psykologiske, sociale og biologiske faktorer bidrager til udviklingen af funktionelle somatiske symptomer fra barn til ung. – Udviklingen af symptomerne er kompleks med mange lag. Sociale, biologiske og psykologiske faktorer spiller sammen på måder, vi kun lige er begyndt at forstå, fortæller Lina. Blandt resultaterne fra Linas studier: ◾️ Spædbørn med reguleringsvanskeligheder (fx søvn og spisning) har øget risiko for symptomer i ungdommen. ◾️ Børn, hvis forældre ofte opsøger læge, har højere risiko for at udvikle funktionelle symptomer tidligt. ◾️ Der er sammenhæng mellem funktionelle symptomer og psykisk mistrivsel – især angst, depression og lavt selvvurderet helbred. ◾️ Symptomerne præsenterer sig i mønstre relateret til bestemte organsystemer (fx fra mavetarmsystemet) – ligesom vi ser hos voksne. – Forskning i funktionelle somatiske symptomer er stadig i sin tidlige fase, men den er vigtig. Forståelse er nøglen til at hjælpe børn og deres familier med at håndtere de belastende symptomer, afslutter Lina. Linas ph.d. var en del af det europæiske forskningsnetværk ETUDE: A Marie Skłodowska-Curie Action Innovative Training Network (No 956673), som samler 15 ph.d.-projekter om funktionelle lidelser på tværs af Europa. Læs hele artiklen om Linas projekt i nyhedsbrevet Spektrum 👉 https://lnkd.in/dK9GadVy #funktionellelidelser #psykiatri #dkforsk #forskning
-
-
Hver tirsdag mødes en gruppe mandlige patienter fra Regionspsykiatrien Gødstrup for at købe ind og lave mad sammen som en del af deres resocialiserende behandling 👨🛒 Madklubben handler ikke bare om mad. Den handler om mental sundhed, om at turde, om at øve sig – og om at opleve, at man godt kan. Sammen. – For mange af mændene er det en stor øvelse bare at træde ind i et supermarked fyldt med mennesker. Men her gør de det sammen. I trygge rammer. Og det giver dem mod til at gøre det igen, fortæller Ivan, der er miljøterapeut i Regionspsykiatrien Gødstrup. Flere af mændene kæmper med social angst. Alligevel lykkes det dem at finde ind i et fællesskab, hvor der er plads til grin, samarbejde og udvikling. – De lærer at stole på, at andre også godt kan finde ud af det, og at give lidt slip på den kontrol, som mange af dem ellers finder tryghed i. I samarbejdet oplever de, at det faktisk går, og de får trænet deres sociale færdigheder, siger Ivan. Det er et bevidst valg, at det kun er mænd, der deltager i madklubben 🍽️ – Når det kun er mænd, opstår der en anden form for dynamik og samvær. De behøver ikke vise sig frem. Det skaber plads til et mere ligeværdigt fællesskab og det er vigtigt for deres oplevelse og læring, afslutter Ivan. I denne uge er det mænds sundhedsuge – vi sætter derfor fokus på mænds mentale helbred. #psykiatri #mentalsundhed #fællesskab #resocialisering
-
-
Mød Loa Clausen – vores nye professor i klinisk psykologi med fokus på spiseforstyrrelser. Loa har i mange år arbejdet for at skabe bedre forståelse og behandling af spiseforstyrrelser hos både børn, unge og voksne. Hendes forskning spænder bredt – fra anoreksi og bulimi til tvangsoverspisning – og hun har også bidraget til studier om autismespektrumforstyrrelser, ADHD, skizofreni samt forstyrret spisning hos personer med diabetes og overvægt. Loa Clausen er tilknyttet både Institut for Klinisk Medicin, Health - Aarhus University og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien. Loa er ikke ny hos os. Hun har i mange år bidraget med stor faglighed og engagement – og nu ser vi frem til at følge hendes videre arbejde som professor 🤝