Om temaaftener

Til vores temaaftener kan du blive klogere på, hvordan det er at leve med en psykisk diagnose. Hør fortællinger fra nogen, som har haft det helt ind på livet. Du kan også høre vores personale fortælle om, hvordan de arbejder med diagnoserne til hverdag.

Gå ikke glip af et arrangement

Vil du have information om de nyeste temaaftener direkte i din mailboks? - så Tilmeld dig PsykInfo Midts Nyhedsbrev   

Program 2025

Se programmet for foråret. Der er mange spændende temaaftener fordelt i hele regionen. 

AFLYST - Depression - på godt og ondt - Struer, 13. marts

Torsdag d. 13. marts kl. 19.00-21.30

Struer Bibliotek, Smedegade 1-7, 7600 Struer

Læs om temaaften om Depression - på godt og ondt - Struer (via Facebook).

Køb billet til temaaften om Depression - på godt og ondt - Struer.

 

TEMAAFTEN OM DEPRESSION - PÅ GODT OG ONDT

Depression er en folkesygdom, der kan ramme alle. Cirka 20 % af befolkningen vil på et tidspunkt i livet opleve en depression. Sygdommen opstår ofte som et resultat af et samspil mellem arvelig sårbarhed og ydre belastninger.

Kom til et oplysende arrangement, hvor en erfaren psykiatrisk sygeplejerske deler sin viden om, hvordan man kan håndtere livet med depression. Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med sygdommen, og hvordan pårørende bedst kan støtte og navigere i rollen som støtteperson.

Mette vil også dele sin stærke personlige historie om at leve med depression – både de svære udfordringer og de små sejre undervejs, der gør en forskel.


OPLÆG AF: 

  • Jette Thiim, sygeplejerske i Team for Affektive Lidelser Gødstrup
  • Mette Kongsted, ambassadør i EN AF OS 

 
ARRANGØR:

Struer Bibliotek og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter

Om PsykInfo Midt

I PsykInfo Midt arbejder vi med at afstigmatisere, øge viden, mindske fordomme og nedbryde tabuer om psykisk sygdom.

Sammen med vores EN AF OS-ambassadører tager vi ud på en lang række forskellige opgaver. Med udgangspunkt i ambassadørens oplæg skaber vi en dialog med fagpersoner, patienter, studerende, pårørende og andre med interesse i psykisk sygdom. Det gør vi fx ved at

  • deltage i personalemøder, temadage og morgenkonferencer på somatiske og psykiatriske afdelinger
  • facilitere patientmøder
  • afholde undervisning på en række forskellige sundhedsuddannelser
  • afholde ca. 30 årlige temaaftener om et specifikt emne indenfor psykisk sygdom, i samarbejde med kommunerne
  • tage ud på en lang række forskelligartede opgaver på fx højskoler, kommuner og jobcentrer.

Er du medlem af en organisation, der gerne vil have mere fokus på psykiatri, så vil vi gerne hjælpe.

Hvis du vil vide mere om PsykInfo Midts arbejde, så læs mere her.