Er du klar på din næste ledelsesudfordring og på at blive leder for blandt andet Karin, Kathrine og Camilla? De har tilsammen 50 års psykiatri-erfaring og er oversygeplejersker i Regionspsykiatrien Randers. Nu søger vi en erfaren chefsygeplejerske, der med ledelsesgruppen i ryggen kan videreføre den positive udvikling og stå i front, når psykiatri og somatik skal integreres. - Vi ønsker, at Regionspsykiatrien Randers skal være et sted, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Vi ved, at en stærk faglighed og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd, siger Camilla Schak Straarup, der har været i psykiatrien siden 2010. At udvikle og styrke særligt det sygeplejefaglige område bliver et af dine fokusområder. Du får en central rolle, når det gælder både udvikling og drift – og sammen med din ledermakker og dine funktionsledere sikrer du den fortsatte udvikling af behandlingskvaliteten til gavn for både patienter, pårørende og medarbejdere. Vi tilbyder dig et job, hvor du vil møde: - et godt MED-samarbejde, som du evner at fortsætte - høje faglige ambitioner for både udvikling, kvalitet og patientbehandling - et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig værdsat og en del af et stærkt fællesskab Har du spørgsmål til stillingen, kontakt gerne sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard. Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning! Find stillingsopslaget her: https://lnkd.in/dGJ3xkYF
Psykiatrien i Region Midtjylland
Hospitals and Health Care
Viborg, Region Midtjylland 8,477 followers
Find vores jobs på www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/job
About us
Psykiatrien er ikke blot et mangfoldigt og spændende område, men også et meningsfuldt sted at arbejde. I psykiatrien er du del af en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for de udsatte og sårbare i samfundet. Vores vision er bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom - på patientens præmisser. Psykiatrien i Region Midtjylland har cirka 2.900 medarbejdere og består af otte psykiatriske afdelinger og en psykiatristab. Du kan læse mere om vores retningslinjer og vores oplysningspligt ved behandling af personoplysninger her: https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/om-os/presse-og-nyheder/retningslinjer-for-socialemedier/.
- Website
-
http://www.psykiatrien.rm.dk
External link for Psykiatrien i Region Midtjylland
- Industry
- Hospitals and Health Care
- Company size
- 1,001-5,000 employees
- Headquarters
- Viborg, Region Midtjylland
- Type
- Government Agency
Locations
-
Primary
Viborg, Region Midtjylland, DK
Employees at Psykiatrien i Region Midtjylland
Updates
-
Mette står klar til at lytte, når tankerne mørkner allermest 💭 Som psykolog ved Enhed for Selvmordsforebyggelse møder Mette Grantzau børn, unge og voksne på et meget sårbart sted i deres liv. En af hendes vigtigste opgaver i mødet er at blive i det svære sammen med patienten. Ikke at lukke deres tanker ned, men at give dem plads. - Det vigtigste i starten er at lytte og prøve at forstå. Hvorfor har de et ønske om ikke at være her mere? Hvad er det, der tynger - Økonomi? Ensomhed? Relationelle problemer? Først når vi forstår, hvad tankerne udspringer af, kan vi begynde at vise, at der findes andre løsninger end den, de selv ser for sig, siger Mette. I 8 år har Mette talt med mennesker i alle aldre, der har selvmordstanker. De er vidt forskellige aldre og har vidt forskellige historier. Men ofte har de en ting til fælles: At tankerne handler om, at de ønsker, at noget i deres liv var anderledes. At de har et forandringsønske. De har også det til fælles, at de ikke er i andre aktuelle behandlingsforløb i Psykiatrien. -Jeg vil gerne, at mennesker med selvmordstanker ved, at selv når man føler sig fastlåst i sin situation og ikke kan se en vej ud, så findes der konstruktive måder at skabe forandring på, siger Mette og fortsætter: - Og selv i situationer, hvor livet rummer vilkår, som ikke kan ændres – for eksempel når man lever med kroniske smerter – kan der stadig findes muligheder for at finde måder at leve videre på. Nye måder at bære det svære på." Tak til Mette for at gøre en forskel og for at skabe rum for de allermest sårbare tanker. I denne uge markerer vi Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse ved at sætte fokus på Enhed for Selvmordsforebyggelses arbejde. På, at der er hjælp at hente. Blandt andet ved dygtige klinikere som Mette. 👉 Har du selvmordstanker? 📞 Ring 112, hvis du er akut selvmordstruet 📞 Kontakt Livslinien på 70 201 201 (kl. 11.00–05.00) for råd og vejledning #selvmordsforebyggelse #psykiatri #verdensdagforselvmordsforebyggelse
-
-
JOBNYT Det drømmer vi om snart at kunne skrive. Vi søger nemlig en ny ledelsesmakker til Anna Torin, der er chefsygeplejerske i Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Cheflægen går på velfortjent pension, og vi søger derfor hendes afløser. - Vi er en afdeling i rivende udvikling, og det giver mange spændende opgaver, som vi i ledelsen skal løse og sætte retning for sammen, siger Anna Torin. Forude venter flere spændende udfordringer, som du sammen med din makker skal stå i spidsen for. Blandt andet skal afdelingen i Aarhus lægges sammen med de retspsykiatriske afsnit i Viborg, så Region Midtjylland får én samlet Retspsykiatrisk Afdeling. Samtidig er vi i gang med at bygge nyt afsnit i Aarhus, med plads til 16 ekstra patienter 🛌 Du skal glæde dig til at møde 250 engagerede medarbejdere og patienter - herunder et særligt afsnit for patienter fra Grønland. Du kommer til en afdeling med både vækst, udvikling og ikke mindst et stort behov for stærk ledelse 🤝 I en afdeling i udvikling har vi brug for en leder, der ser muligheder frem for begrænsninger, og som kan skabe ro og retning midt i forandringerne. En leder, der holder fokus på kerneopgaven. - Det handler om at kunne balancere udvikling med stabilitet og samtidig holde fast i det vigtigste: patienterne, siger Anna Torin. 🔗 Se stillingsopslaget her: https://lnkd.in/dUNk5_QX
-
-
EN HELT NY MÅDE AT HJÆLPE BØRN OG UNGE PÅ Længe før Dagafsnittet for Skolebørn og Unge i Viborg slog dørene op i januar, fulgte formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Else Søjmark, arbejdet tæt. I denne uge var hun igen på besøg for at høre om de første otte måneders erfaringer. Dagafsnittet henvender sig til børn og unge i alderen 7-17 år og tilbyder behandling og støtte i dagtimerne – uden indlæggelse. Det gør indsatsen mindre indgribende og giver mulighed for fleksible, individuelt tilpassede forløb som et alternativ til døgnindlæggelse. Ved besøget mødtes Else Søjmark også med medarbejderne til en uformel dialog. De kunne fortælle, at opstarten er gået rigtig godt. Tilbagemeldingerne fra patienter og pårørende er også positive: 🗨️ - Det er ligesom at komme på en efterskole – det ligner ikke et sygehus (dreng, 15 år) – Når jeg kommer her igen, bliver jeg rigtig glad og stolt over, at tilbuddet er kommet så langt. Man kan for alvor se, at der er blevet hverdag – forstået på den måde, at der er et fælles mindset om en fælles opgave: at hjælpe de børn og unge, der kommer til os på en ny måde, fortæller Else Søjmark, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Midtjylland. Også fra ledelsen i Psykiatrien er der glæde over udviklingen: – Vi er så glade for, at vi med dagafsnittet har skabt gode forudsætninger for fleksible og individuelt tilpassede forløb for børn og unge. Det glæder os, at der er efterspørgsel på tilbuddet, for vi tror på, at det har en positiv betydning for at kunne fastholde eller genetablere et børne- eller ungdomsliv udenfor psykiatrien, siger Jannie Falk Bjerregaard, sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien. Vi ser frem til at videreudvikle tilbuddet – og til fortsat at følge de gode erfaringer, som dagafsnittet giver både patienter, pårørende og medarbejdere. I støbeskeen er blandt andet en UngeCafé på dagafsnittet🌱 #psykiatri #børnogunge #dagafsnit #RegionMidtjylland
-
-
“Du fejler ikke noget.” Sådan lyder beskeden ofte til børn og unge med funktionelle mavesmerter – selvom deres hverdag er præget af smerter, skolefravær og social isolation. Funktionelle mavelidelser rammer op mod 10 % af børn og unge, og selvom der ikke findes en blodprøve eller test, der kan stille diagnosen, er symptomerne helt virkelige. Derfor er vi glade for at kunne tilbyde MaveMod – en internetbaseret behandling med dokumenteret effekt. Det begyndte som et forskningsprojekt i 2022, men nu er MaveMod et fast tilbud for børn, unge og deres forældre. Behandlingen varer 10 uger og bygger på eksponeringsbaseret kognitiv adfærdsterapi. Deltagerne lærer gradvist at udfordre det, de tidligere har undgået, som fx at tage i skole eller spise bestemte fødevarer, selvom mavesmerterne stadig er der. Forløbene er målrettet børn (8–12 år), unge (13–17 år) og deres forældre, og behandlingen foregår hjemmefra med ugentlig, skriftlig kontakt med en behandler. – Vores resultater viser, at behandlingen reducerer mavesymptomerne og smerteintensiteten, samtidig med at den mindsker skolefravær og øger livskvaliteten, fortæller Eva Skovslund Nielsen, læge og ph.d.-studerende ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Behandlingen er oprindeligt udviklet i Sverige – og de danske forskningsresultater stemmer flot overens med de svenske. – Vi er virkelig glade for at kunne fortsætte med at tilbyde behandlingen, nu når forskningsprojektet er afsluttet. Så børn og unge – og deres forældre – kan få den hjælp, de har behov for, siger Eva. Resultaterne er indtil videre publiceret her: 👉 https://lnkd.in/d7uFvg4y 👉 https://lnkd.in/dPfTt8e8 Flere publikationer er på vej. #funktionellelidelser #psykiatri #dkforsk #internetbehandling
-
-
Med afsæt i 15 års patientfeedback og over 20 års samlet erfaring med målgruppen, har psykolog Irene Hansen og kandidat i sygeplejevidenskab Birgitte Lind Amdisen skabt noget nyt💡 Et ensrettet psykoedukationsmateriale, der skal give patienter med ADHD lige adgang til viden, strategier og værktøjer til at mestre hverdagen. - Patienter med samme diagnose skal have adgang til samme type behandling. Med materialet ønsker vi at give dem lige muligheder for at få en dybere forståelse for deres diagnose og strategier til at mestre hverdagen - uanset hvor i regionen de bor, siger Birgitte Lind Amdisen. Materialet er formet af retningslinjer fra Fagligt Udvalg for ADHD og de mange års viden, Birgitte og Irene har fra deres arbejde med målgruppen. -Øget viden giver øgede handlingsmuligheder. Derfor har vi også stræbt efter at skabe et varieret, fyldestgørende og levende materiale, som er nemt at gå til for både patienter og de behandlere, der skal undervise forløbene, siger Irene Hansen. Det nye psykoedukationsforløb rulles ud på tværs af Psykiatriens afdelinger fra denne måned. Tak, Irene og Birgitte, for at være med til at sikre mere ensartet behandling – til gavn for patienter, pårørende og behandlere 💛 #psykoedukation #ADHD #psykiatri #ensartetbehandling
-
-
Efter 45 år i lægegerningen – hele 32 år som engageret speciallæge i retspsykiatrien – takker Trine Arngrim nu af og går på velfortjent pension. Tak for din store og vedholdende indsats, Trine Arngrim 🙏 💙 Trine har igennem sine mange år som overlæge og senere cheflæge sat et væsentligt aftryk på udviklingen af retspsykiatrien. Ikke kun i Region Midtjylland, men i hele landet, og altid med patienterne i fokus. Blandt andre har de grønlandske patienter haft Trines opmærksomhed. Det har betydet noget helt særligt for hende at samarbejde med Psykiatrien i Grønland, som hun har besøgt regelmæssigt ❄️ Rollen som leder har passet Trine perfekt – hun har nydt at se medarbejdere og ledere styrke deres faglighed gennem årene og har formået at lede en afdeling med vokseværk igennem flere store omvæltninger. Når Trine til februar sætter punktum for sit lange virke som læge og går på pension, bliver det familien på Fyn, der kommer i fokus. Her venter tre børn og ni børnebørn på, at hun igen flytter ”hjem” til Fyn. Vi har i mange år nydt godt af Trines store engagement, og med på vejen videre sender vi en varm tak for hendes imponerende indsats 👏 #psykiatrien #ledelse #speciallæge #navnenyt #pension
-
-
Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen som professor i psykiatrisk sygepleje, og vi glæder os meget til at byde hende velkommen 🙏 Hun bliver tilknyttet Institut for Klinisk Medicin ved Health - Aarhus University og Afdeling for Psykoser ved Psykiatrien i Region Midtjylland. Rikke Jørgensens forskning fokuserer på at udvikle og afprøve nye metoder til at støtte mennesker med især psykotiske lidelser. Hun lægger vægt på at inddrage både patienter, pårørende og sundhedspersonale – fordi alles perspektiver er vigtige. - I interventionsforskning er det afgørende, at man ikke kun udvikler en meningsfuld og effektiv indsats, men at man også inddrager alle interessenter, da deres perspektiver er centrale for det samlede udbytte, siger hun. Hendes projekter adresserer nogle af de store udfordringer i psykiatrien som ensomhed blandt mennesker med psykoselidelser, familieinddragelse i retspsykiatrien og fastholdelse af sygeplejersker. - Hun er en kapacitet med stærk gennemslagskraft både nationalt og internationalt og har blandt andet stået i spidsen for implementeringen af Fundamentals of Care i Psykiatrien i Region Nordjylland. Med Rikke Jørgensen ombord har vi taget et afgørende skridt i realiseringen af vores faglige ambition, fortæller Jannie Falk Bjerregaard, der er sygeplejefaglig direktør i Psykiatrien i Region Midtjylland.
-
-
Relationer er et vigtigt behandlingsredskab for Peder 🤝💬 I et kvart århundrede har socialpædagog Peder Würtz mødt ind på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Viborg. De seneste mange år i Team 1 for skolebørnspsykiatri. Her skaber han et trygt rum for børn, unge og deres forældre i en periode af deres liv, som ofte er kompleks og sårbar. -Min opgave er ikke nødvendigvis at fikse problemet. Det er ikke altid muligt. Men jeg fokuserer på at styrke børn og unges egne kompetencer og håb. Her lægger jeg vægt på at være til stede, pålidelig og troværdig. Det handler om at skabe en tryg relation, hvor den enkelte oplever sig set, hørt og anerkendt, sådan at relationen kan blive et bærende element for udvikling, siger Peder. Peder arbejder tæt sammen med andre dele af afdelingen – blandt andet Dagafsnit for Skolebørn og Unge på etagen ovenover. -Overgange er svære – for alle. Derfor forsøger jeg at skabe tryghed i skiftene. Det kan helt konkret være at opleve, at når barnet vender tilbage fra dagafsnittet, så er det mig, der tager godt imod det igen. Det giver en følelse af sammenhæng for barn og familie, fortæller han. Peder bruger den relationelle kontakt som behandlingsredskab. Fokus er mindre på sygdom og mere på at opbygge livskvalitet og skabe et læringsrum, hvor børnene og de unge kan lære nye måder at udtrykke sig, sætte grænser eller opbygge selvværd. -Relationer er ikke bare noget, vi har – det er noget, vi bygger op over tid. Og det er gennem relationen, at vi kan skabe forandringer, siger han og fortsætter: -Nogle gange sender vi en ung ud ad døren med en vished om, at de har det meget bedre, end da de ankom. Et år senere tikker der en mail, et julekort eller en besked ind om, at de har klaret eksamen. Den følelse er svær at stikke. Derfor fortsætter jeg arbejdet, afslutter han. Tak til Peder for at skabe håb, trygge relationer og sammenhæng, hvor det virkelig kan mærkes ❤️ #socialpædagog #børneogungdomspsykiatrien #psykiatri #relationsarbejde
-
-
Hvordan sikrer vi, at psykisk sårbare borgere oplever tryghed og forståelse, når de ringer til Lægevagten om natten? 🤷♂️💚 Det spørgsmål arbejdede EN AF OS-ambassadør Kenneth Cavagnaro for nylig med at besvare, da han sammen med PsykInfo Midt og to ambassadørkolleger besøgte Lægevagtens Natberedskab. Ambassadørerne gav værdifuld sparring på en spørgeguide, som skal klæde sundhedsfagligt personale bedre på til at møde borgere i psykisk krise. Kenneth gav konkrete input til både indhold og sprogbrug – med afsæt i sine egne erfaringer. – Det er en stor tilfredsstillelse at have bidraget til udviklingen af et værktøj, der kan gøre en reel forskel – særligt med fokus på tryghed og forståelse i en sårbar situation, fortæller han. Stine Skaarenborg, konsulent i PsykInfo Midt, fremhæver værdien af at inddrage ambassadører med levede erfaringer: – Ambassadørerne gav nuancerede perspektiver på, hvordan spørgsmålene i guiden kan opleves i praksis. Også hos Lægevagtens Natberedskab ser man stor værdi i samarbejdet: – Dialogen med ambassadørerne har givet os et godt indblik i, hvordan det opleves at række ud, når man har det svært. Det er vigtigt at få patientperspektivet med i udviklingen af vores værktøj, Dansk Lægevagtindeks, siger Marie Toftdahl, kvalitets- og driftskoordinator i Lægevagtens Natberedskab. En stor tak til Præhospitalet for at invitere perspektiver fra psykiatrien ind i arbejdet med at styrke det første møde med borgerne 👐
-