Hvad er vigtigt for dig at få talt om i dag? ❤️ Det spørgsmål tilstræber behandlerne i Klinik for Affektive Lidelser at stille deres patienter ved hver samtale. Oversygeplejerske Hanne Gaarde Nørgaard har været med til at etablere det som et kommunikationsværktøj, der som en ud af flere tiltag skal være med til at sikre, at patienterne føler sig set, hørt og mødt 🤝 Og der er tegn på, at det aktive fokus på patientinddragelse virker. Den årlige Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) viser, at klinikken - og hele Regionspsykiatrien Midt - scorer højt på patienttilfredshed. Sidstnævnte er faktisk den psykiatriske afdeling med den højeste tilfredshed blandt ambulante voksne patienter i Region Midtjylland. Og generelt stiger tilfredsheden i voksenpsykiatrien i regionen. - Når patienterne giver sig tid til at svare, så skylder vi også at lytte, tage det alvorligt og tage ved lære. Det har jeg sagt mange gange. Jeg synes ikke, vi kan være andet bekendt, for det handler om at høre patientens stemme, siger Hanne. Tak til medarbejdere ved Klinik for Affektive Lidelser, Regionspsykiatrien Midt og resten af Psykiatrien for, at de hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for patienterne og lader deres stemme blive hørt 💬 #LUP #patienttilfredshed #psykiatri
Psykiatrien i Region Midtjylland
Hospitals and Health Care
Viborg, Region Midtjylland 7,398 followers
Find vores jobs på www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/job
About us
Psykiatrien er ikke blot et mangfoldigt og spændende område, men også et meningsfuldt sted at arbejde. I psykiatrien er du del af en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og tager ansvar for de udsatte og sårbare i samfundet. Vores vision er bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom - på patientens præmisser. Psykiatrien i Region Midtjylland har cirka 2.900 medarbejdere og består af otte psykiatriske afdelinger og en psykiatristab. Du kan læse mere om vores retningslinjer og vores oplysningspligt ved behandling af personoplysninger her: https://www.fagperson.psykiatrien.rm.dk/om-os/presse-og-nyheder/retningslinjer-for-socialemedier/.
- Website
-
http://www.psykiatrien.rm.dk
External link for Psykiatrien i Region Midtjylland
- Industry
- Hospitals and Health Care
- Company size
- 1,001-5,000 employees
- Headquarters
- Viborg, Region Midtjylland
- Type
- Government Agency
Locations
-
Primary
Viborg, Region Midtjylland, DK
Employees at Psykiatrien i Region Midtjylland
-
Jette Stensgaard
Kommunikationsmedarbejder hos Psykiatrien i Region Midtjylland
-
Thomas Koldkur Bitsch
Sundheds-IT og Digitalisering
-
Alexandar Lauritzen
*Fysioterapeut *Personcentreret *Tværprofessionelt samarbejdende *Selvstændig og holdspiller *Omstillingsparat
-
Karen Karmark
Udviklingskonsulent, Psykiatrien i Region Midtjylland
Updates
-
- Jeg har fået megameget ud af det, og jeg tænker, at jeg nu langt bedre kan forstå situationer, sådan som patienten oplever det. Det fortæller sygeplejestuderende Sofie, efter at hun gennem VR-briller har haft mulighed for selv at opleve, hvordan det føles at være patient🥽 Sammen med sine medstuderende deltog hun forleden i en prøvehandling med brug af virtual reality for at synliggøre, hvor forskelligt sygeplejersken, patienten og lægen kan opleve en given situation i psykiatrien. - Jeg blev ret målløs over at være patienten – når man står som sygeplejerske, har man alle mulige teorier om sygeplejer, men det er jo noget helt andet, når man ser patientens virkelighed, fortæller Sofie. Det er første gang, at vi bruger virtual reality som læring til sygeplejestuderende. Prøvehandlingen viser, hvordan teknologien kan understøtte refleksion og drøftelse af situationer, som måske kan være svære. På et højere plan kan teknologien bidrage til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen og sygeplejen. - De studerende bliver præsenteret for et trygt læringsmiljø, hvor de kan udvikle deres sygeplejefaglige kompetencer i psykiatrisk praksis, fortæller uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anette Raarup, der har været med til at sætte prøvehandlingen i værk, og fortsætter: - Jeg oplever, at det gav stof til eftertanke, og at de studerende fik trænet og reflekteret over vigtige færdigheder som relation, konflikthåndtering, kommunikation, deeskalering og samarbejde i en realistisk, men tryg ramme 👌 Prøvehandlingen bliver nu evalueret af både deltagere, de kliniske vejledere og andre, som stod bag den. Det tegner allerede til, at det var en lærerig oplevelse, og holder det stik, vil vi tage stilling til, om prøvehandlingen kan integreres som en del af de sygeplejestuderendes ophold i Psykiatrien i Region Midtjylland. #virtualreality #VR #læring #sygeplejestuderende #psykiatri
-
-
Den 6. marts var en særlig dag i Psykiatrien. Første spadestik til udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien blev taget 🎉 Cirka 60 gæster var samlet under skyfri himmel og solskin for at overvære, at vi nu indleder opførelsen af det nye 4.500 m² store retspsykiatriske sengeafsnit. Et byggeri, der giver 16 nye sengepladser og moderne faciliteter til administration og behandling. - Bygningerne skal skabe deres bedste rammer for et værdigt, respektfuldt og trygt møde med patienterne og deres pårørende, sagde regionsrådsformand, Anders Kühnau i den første af de fire taler. - Gode og tidssvarende bygningsmæssige rammer er en af forudsætningerne for en velfungerende hospitalspsykiatri, fortsatte han. Og rammerne for det nye psykiatribyggeri ligger der mange overvejelser i: - For at nå hertil har vi gennemført brugerprocesser med både medarbejdere og patienter. Så medarbejdernes og patienternes stemmer er på hver deres måde en grundsten i det arbejde, der nu venter, understregede Tina Ebler, hospitalsdirektør i Psykiatrien. Hele fire spader var i brug. Anders Kühnau og Tina Ebler tog det første spadestik sammen med Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA og Claus Møller, direktør for Nybyg Vest i Nordstern. Den ene af spaderne blev også brugt, da vi skulle opføre de eksisterende psykiatriske bygninger for 10 år siden. Læs mere om byggeprojektet her 👉 link.rm.dk/udvidelseauhp
-
-
Er du læge og skal søge en klinisk basisuddannelse (KBU)? Og kunne du tænke dig at lære at håndtere svære samtaler, arbejde med spændende patientforløb og få en tryg start med god supervision? Så er Psykiatrien stedet for dig! 🎉 Psykiatrien er et stort speciale, hvor du bliver en del af et fællesskab med andre KBU-læger, I-læger og H-læger. Du kan komme i KBU både i 1. og 2. delansættelse. Efterfølgende vil der være mulighed for at starte på speciallægeuddannelsen i Psykiatrien. Hør Mads uddybe, hvorfor du skal søge KBU i Psykiatrien og læs mere her: https://lnkd.in/dq9d9yjA
-
Mennesker med skizofreni kan have kognitive vanskeligheder - fx svært ved at planlægge, bevare overblikket og være sammen med andre. Men hvad nu, hvis en enkelt tablet kunne gøre det lettere? Det er præcis, hvad Connex-projektet har undersøgt 💊 – Det her er det første kliniske forsøg, vi har her i Psykiatrien. Processen med at finde ud af, hvordan man gennemfører et klinisk forsøg, har været virkelig spændende, fortæller Sissel Holm Madsen projektsygeplejerske ved Afdeling for Psykoser på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Det er et omfattende set-up, hvor patienterne monitoreres tæt – alt fra kognitive tests til fysiske helbredsundersøgelser bliver udført. Det sikrer, at patienterne er trygge, samtidig med at forsøget giver pålidelige data om behandlingens effekt. Projektet er et globalt forsøg, der er finansieret af det tyske medicinalfirma Boehringer Ingelheim. – Det er takket være professor Ole Mors, at vi har kunnet tiltrække et stort klinisk forsøg, der giver både klinikere, forskere og patienter en vigtig rolle i udviklingen af nye behandlinger, siger Sissel. Efter interviewet med Sissel er der kommet resultater fra studiet, som desværre viser, at tabletbehandlingen iclepertin ikke havde den ønskede effekt på kognition eller funktion sammenlignet med placebo. Selvom behandlingen ikke virkede efter hensigten, er resultaterne stadig værdifulde. De kan bane vejen for nye behandlingsmuligheder i fremtiden. Stor ros til de forskere, patienter og samarbejdspartnere, der tog del i forsøget. Psykiatrisk forskning kræver vedholdenhed for at skubbe feltet fremad. #psykiatri #dkforsk #kliniskforsøg
-
-
Kombinationen af klinisk arbejde og forskning kan skabe bedre resultater både for patienter og i det faglige arbejde 🤝 Lene er fysioterapeut og samtidig aktiv forsker i Psykiatrien. Hun styrker sin praksis ved at bruge sine forskningsresultater i behandlingen. Omvendt gør den kliniske erfaring hende i stand til at stille de relevante spørgsmål og finde løsninger, der kan gøre en forskel i behandlingen af psykisk sygdom. Læs Lenes historie på https://lnkd.in/eHTJtjZF, hvor du også kan blive inspireret af andre kolleger og få forslag til konkrete kurser, som kan styrke dig i dit arbejde i Psykiatrien 🌟
-
-
Grønlandske, retspsykiatriske patienter og borgere med udviklingshandicap kan få domme, der kræver behandling langt fra hjemmet. Den store afstand gør det svært for dem at holde kontakt med deres hjem og netværk i Grønland, hvilket kan føre til social isolation. Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3 i Skejby er det eneste afsnit i Danmark, der behandler grønlandske patienter. Afsnittet drives i samarbejde mellem det grønlandske sundhedsvæsen og Region Midtjylland. Her arbejder personalet aktivt for at skabe et miljø, hvor patienterne kan føle sig hjemme – blandt andet gennem grønlandske madvarer og markering af nationale mærkedage. Men der er stadig behov for en stærkere bro mellem de grønlandske og danske sundhedssystemer. Det skal et nyt forskningssamarbejde, SARFALIK, undersøge. Forskerne vil blandt andet se på patienternes forløb og undersøge de udfordringer, der opstår i grænselandet mellem de to landes systemer. Navnet SARFALIK betyder "strømningspunkt" på grønlandsk og afspejler projektets mål om at forbinde viden og ekspertise fra begge lande for at styrke indsatsen 🤝 – Vi ønsker at skabe en bedre koordinering mellem Grønland og Danmark, så patienternes forløb bliver mere sammenhængende, forklarer Annemette Nyborg Lauritsen, institutleder ved Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik ved Grønlands Universitet. SARFALIK består af: Annemette Nyborg Lauritsen, Parnûna Heilmann, Mette Rømer, Leise Johnsen, Susanne Jensen, Morten Deleuran Terkildsen 谭可深, Karen Aalling, Anne Henriksen, Ida Margrethe Nielsen og Lisbeth Uhrskov.
-
-
I dag er en særlig dag for 11 patienter fra Regionspsykiatrien Midt i Viborg. De flytter til Regionspsykiatrien Gødstrup og ind på Sengeafsnit 6 🎉 😃 Patienterne er i et længerevarende rehabiliterende forløb, der ofte varer mere end seks måneder. 21 behandlere og plejepersonale følger med fra Viborg for at fortsætte arbejdet i Gødstrup. En af dem er @Krestina, som er udviklingssygeplejerske: - I modsætning til de akutte psykiatriske patienter er disse patienter indlagt hos os længe. Det giver os mulighed for at følge dem i lang tid, og det er meget tilfredsstillende at opleve de fremskridt, de gør, mens de er hos os 👍 Patienterne får tilbudt mange aktiviteter, og i Gødstrup er der også en gårdhave med for eksempel bordtennis. Der tilbydes også yoga og ture til både svømmehal og rideskole, hvor patienterne deltager aktivt. Som noget helt nyt er der også et rum til Esport 🏓 🖥️ - Aktiviteterne er en del af patienternes behandling. Den er med til at lære patienterne at indgå i sociale sammenhænge og opbygge relationer, hvilket er vigtigt, når de skal ud at stå på egne ben igen, forklarer Krestina. Ud over aktiviteter modtager patienterne et tværfagligt behandlingstilbud fra blandt andre læger, psykologer, pædagoger og fysioterapeuter. Patienterne er indlagt frivilligt. I Region Midtjylland er der – ud over disse pladser – også rehabiliterende pladser på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. #sygeplejerske #psykiatri #rehabilitering
-
-
Der findes mange myter om ADHD, men hvad siger forskningen? Under Brain Awareness Week stiller professor Per Hove Thomsen og klinisk lektor Simon Hjerrild skarpt på den nyeste viden om ADHD. Med i samtalen er også Camilla Louise Ganzhorn, direktør i ADHD-foreningen, og Louise Wolff, der moderer aftenen. Hør om de biologiske og miljømæssige faktorer bag diagnosen, forskelle mellem børn og voksne samt betydningen af køn i diagnosticering og behandling. 🗓️ Arrangementet finder sted på Aarhus Universitet den 10. Marts kl. 18.30-21.00. Billetprisen er 75 kr. Læs mere og tilmeld dig her 👉 https://lnkd.in/diqjHdQ5
-
Mathilde understøtter patienter fra A til Z - blandt andet gennem samtaler. - Vi bruger os selv som et redskab i samtalen med patienterne. Så kommunikation og pædagogik er de vigtigst kompetencer, fortæller Mathilde, som er sygeplejerske i klinik i Psykiatrien. Her finder hun især mening i at opleve patienter blomstre op, fleksibiliteten i arbejdet og den tætte dialog og sparring, der er mellem fagligheder. Hør Mathilde fortælle her 👇🏻 Eller hop ind på www.psykiatriakademiet.dk, hvor du kan se det introduktionsprogram til nyansatte sygeplejersker, som videoen er en del af ❤️ #sygeplejerske #psykiatri #psykiatriakademiet