Temaaftener om psykiatri 2025
PsykInfo Midt afholder temaaftener om psykiatri i hele Region Midtjylland. Temaaftenerne er både for dig, der måske har en sygdom, og for dine pårørende.
Om temaaftener
Til vores temaaftener kan du blive klogere på, hvordan det er at leve med en psykisk diagnose. Hør fortællinger fra nogen, som har haft det helt ind på livet. Du kan også høre vores personale fortælle om, hvordan de arbejder med diagnoserne til hverdag.
Gå ikke glip af et arrangement
Vil du have information om de nyeste temaaftener direkte i din mailboks? - så Tilmeld dig PsykInfo Midts Nyhedsbrev
Program 2025
Se programmet for foråret. Der er mange spændende temaaftener fordelt i hele regionen.
Angst - en lidelse mange kender til, 5. maj - Samsø
Mandag d. 5. maj kl. 16.30-19.00
Samsø Biograf, Sygehusvej 4A, 8305 Samsø
Læs om temaaften om Angst - en lidelse mange kender - Samsø (via Facebook).
Køb billet til temaaften om Angst - en lidelse mange kender - Samsø.
TEMAAFTEN OM ANGST - EN LIDELSE MANGE KENDER
Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting. Men for ca. 2-5% af danskere vil angsten, på et tidspunkt i deres liv, blive så stor, at de vil få stillet en angstdiagnose. Den vil fylde så meget, at det har konsekvenser for deres måde at leve på.
Heldigvis findes der hjælp og gode behandlingsmuligheder, som en fagperson vil sætte lys på og Sofie vil fortælle om sin hverdag med angsten inde på livet.
OPLÆG AF:
- Stine R. B. Thastum, psykolog, Team for Angstlidelser, Regionspsykiatrien Horsens
- Sofie Salles Lyng, ambassadør i EN AF OS
ARRANGØR:
Samsø aftenskole og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter
Om PsykInfo Midt
I PsykInfo Midt arbejder vi med at afstigmatisere, øge viden, mindske fordomme og nedbryde tabuer om psykisk sygdom.
Sammen med vores EN AF OS-ambassadører tager vi ud på en lang række forskellige opgaver. Med udgangspunkt i ambassadørens oplæg skaber vi en dialog med fagpersoner, patienter, studerende, pårørende og andre med interesse i psykisk sygdom. Det gør vi fx ved at
- deltage i personalemøder, temadage og morgenkonferencer på somatiske og psykiatriske afdelinger
- facilitere patientmøder
- afholde undervisning på en række forskellige sundhedsuddannelser
- afholde ca. 30 årlige temaaftener om et specifikt emne indenfor psykisk sygdom, i samarbejde med kommunerne
- tage ud på en lang række forskelligartede opgaver på fx højskoler, kommuner og jobcentrer.
Er du medlem af en organisation, der gerne vil have mere fokus på psykiatri, så vil vi gerne hjælpe.
Hvis du vil vide mere om PsykInfo Midts arbejde, så læs mere her.