Om temaaftener
Til vores temaaftener kan du blive klogere på, hvordan det er at leve med en psykisk diagnose. Hør fortællinger fra nogen, som har haft det helt ind på livet. Du kan også høre vores personale fortælle om, hvordan de arbejder med diagnoserne til hverdag.
Gå ikke glip af et arrangement
Vil du have information om de nyeste temaaftener direkte i din mailboks? - så Tilmeld dig PsykInfo Midts Nyhedsbrev
Program 2025
Se programmet for efteråret. Der er mange spændende temaaftener om en række forskellige diagnoser fordelt i hele regionen.
Medicinudtrapning - fokus på muligheder, 9. september - Risskov
Tirsdag d. 9. september kl. 19.00-21.30
Risskov Bibliotek, Fortebakken 1, 8240 Risskov
Læs om temaaften om Medicinustrapning - fokus på muligheder - Risskov (via Facebook).
Køb billet til temaaften om Medicinudtrapning - fokus på muligheder - Risskov.
TEMAAFTEN OM MEDICINUDTRAPNING - FOKUS PÅ MULIGHEDER
Udtrapning af psykofarmaka er ofte omgærdet af usikkerhed, berøringsangst og modstridende råd. Denne aften sætter vi fokus på at afmystificere processen – for det behøver hverken være farligt eller kompliceret. Men det kræver viden, planlægning og samarbejde.
Der findes ikke én udtrapningsplan, der passer til alle. Men med lidt kendskab til medicinens virkning, hjernens mekanismer – og hvis borgeren får medbestemmelse – er der gode forudsætninger for en tryg og succesfuld udtrapning.
Aftenens fokus er derfor ikke, om man skal tage medicin – men hvordan man kan få støtte, hvis man ønsker at trappe ud.
En fagperson fortæller om, hvordan udtrapning kan tilrettelægges i praksis.
Du vil også høre to personlige fortællinger fra mennesker, der har erfaringer med at trappe ud – og hvordan det har påvirket deres liv
OPLÆG AF:
- Karine Lindgaard, rådgiver i MedicinRådgivningen i Sind Rådgivning
- Laura Qvistorff Hansen og Kenneth Cavagnaro, ambassadører i EN AF OS
ARRANGØR:
Risskov Bibliotek og PsykInfo Midt, Region Midtjyllands psykiatriske informationscenter
Om PsykInfo Midt
I PsykInfo Midt arbejder vi med at afstigmatisere, øge viden, mindske fordomme og nedbryde tabuer om psykisk sygdom.
Sammen med vores EN AF OS-ambassadører tager vi ud på en lang række forskellige opgaver. Med udgangspunkt i ambassadørens oplæg skaber vi en dialog med fagpersoner, patienter, studerende, pårørende og andre med interesse i psykisk sygdom. Det gør vi fx ved at
- deltage i personalemøder, temadage og morgenkonferencer på somatiske og psykiatriske afdelinger
- facilitere patientmøder
- afholde undervisning på en række forskellige sundhedsuddannelser
- afholde ca. 30 årlige temaaftener om et specifikt emne indenfor psykisk sygdom, i samarbejde med kommunerne
- tage ud på en lang række forskelligartede opgaver på fx højskoler, kommuner og jobcentrer.
Er du medlem af en organisation, der gerne vil have mere fokus på psykiatri, så vil vi gerne hjælpe.
Hvis du vil vide mere om PsykInfo Midts arbejde, så læs mere her.